Ny i klubben

Hvidovre Atletik & Motion

  • 01/10/2020
  • #HvidovreAM

Ny i klubben
Som ny i en klub stiller der sig ofte mange spørgsmål. Vi vil prøve at svare på de oftest stillede spørgsmål her.

Fra påske til efterårsferien foregår træningen oftest udenfor på stadion, hvis vejret tillader det. Vi mødes til højre for tribunen og samles på stadion. Forældre er velkomne til at sidde på tilskuerpladserne og kigge på. For alle nye anbefaler vi, at forældrene bliver på stadion de første par gange. Derefter er det op til forældrene at afgøre hvornår barnet er klar til at være alene.

Når vi har passeret efterårsferien og frem til påske er vi indendørs i vores atletikhal. Her har vi også mulighed for at være hvis det skulle regne om sommeren. Hallen ligger til højre for tribunen (set fra gaden)

Når du er ny i klubben har du altid 14 dages gratis træning for at se om det er noget for dig. Vil du gerne meldes ind foregår det via hjemmesiden. Find det her.

Oprykning til næste hold sker efter efterårsferien. Vi rykker op efter fødselsår, således at alle født i samme år rykkes op samtidigt. Der kan gøres enkelte undtagelser.

Atletiktræningen holder ferie sammen med skolerne i Hvidovre, og skolernes lukkedage kan findes på Hvidovre Kommunes hjemmeside.

Se også nedenstående folder