Politikker
Hvidovre Atletik & Motion
- 17/05/2016
- #HvidovreAM
Det er vigtigt for klubben at sende nogle utvetydige signaler til vores medlemmer, til forældrene til vores ungdommere, til potentielle nye medlemmer og vores eksterne samarbejdspartnere som Hvidovre Kommune og Dansk Atletik Forbund om vores holdninger indenfor forskellige følsomme områder.
Derfor har bestyrelsen udarbejdet retningslinjer, såkaldte politikker, indenfor foreløbig 4 områder, så ingen skal være i tvivl om, hvilke holdninger der ligger bag det daglige arbejde i klubben.
Til beroligelse for alle, så har vi ikke haft nogle sager indenfor de 3 øverste områder, og udarbejdelsen af retningslinjerne for hvordan vi omgås hinanden er netop skabt for at undgå, at det kommer til at ske. Skulle det utænkelige alligevel ske, så kan man i politikkerne også læse, hvordan vi i fællesskab tackler de opståede problemer.
Har man spørgsmål eller kommentarer til de forskellige politikker, så er man altid velkommen til at tage en snak med vores trænere eller bestyrelsesmedlemmer.
